Er du psykolog, vil du gøre en forskel og have stor indflydelse på udviklingen af PPR i Hvidovre?

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    11. december 2022


Job beskrivelse

Så søger vi en psykologfaglig koordinator, der brænder for PPR-arbejdet og vil være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i alle læringsmiljøer for børn og unge i Hvidovre?

 

Mere end 1000 psykologer har formuleret et opråb, hvori politikerne opfordres til at skabe arbejdsvilkår for PPR-medarbejdere, der gør det muligt at samarbejde med ledelse, de fagprofessionelle og forældrene, tæt på barnets hverdag, mhp. at skabe miljøer, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Dette opråb afspejler vores vision her i Hvidovre PPR. Vi ved at børn i trivsel lærer bedst. Der er ofte behov for flere forskellige faglige perspektiver i arbejdet med at skabe trivsel hos børn. Derfor er vi her i kommunen fælles om børnene og tager fælles ansvar for deres udvikling og trivsel.

Vi arbejder med konsultative indsatser, vejledning og rådgivning af netværket af voksne omkring børnene samt med undersøgelsesforløb og udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger. Vores tilgang er systemisk og bygger på et ressourceorienteret børnesyn. Grundlæggende arbejder vi tæt sammen med de andre på holdet: andre faggrupper både i og uden for vores egen organisation, forældrene og barnet selv.
Vi vægter et højt fagligt niveau og er professionelle og nærværende i samarbejdet.

Derfor leder vi efter dig, der har erfaring som PPR-psykolog og vil bringe din viden og erfaring i spil dels i det klassiske PPR-arbejde på skole- og dagstilbudsområdet og i funktionen som faglig koordinator for vores 18 psykologer. Som faglig koordinator vil du skulle sparre og samarbejde med ledelsen om faglige beslutninger som fx faglig udvikling, udvikling og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver, prioriteringer og fordelinger af opgaver og omsætning af relevante politiske beslutninger. Du vil blive del af en koordinatorgruppe, hvor vi sammen koordinerer vores arbejde på tværs af PPRs fagligheder. Som koordinator har du også ansvar for koordinering af psykologmøder og kommer til at være en nøgleperson ift. den faglige samhørighed og udvikling i psykologgruppen.

 

Vi søger dig, der…

Finder dig godt tilpas i det komplekse arbejdsfelt som PPR-psykolog på skole- og dagtilbudsområdet og som samtidig brænder for at tage ansvar for og bidrage til det tværfaglige udviklingsarbejde i PPR og i psykologgruppen.

Vi søger en autoriseret psykolog, der med et godt humør

  • Har stor erfaring med PPR-kerneopgaven og lovgivningen
  • Har et strategisk blik og gode formidlingsevner
  • Vil facilitere møder og processer der fremmer nysgerrighed og forandring
  • Har lyst til at tage ansvar for og bidrage til den faglige udvikling af psykologgruppen
  • Har mod på at aktivt bidrage til den udvikling, PPR er i
  • Vil bidrage til det tværfaglige samarbejde
  • Har stærke relationelle kompetencer
  • Er kreativ med blik for muligheder
  • Har organisatorisk tæft

I vores PPR arbejder vi tæt sammen på tværs af vores fagligheder, der består af 18 psykologer, 12 logopæder, vores kompetenceteam, der består af 6 specialpædagogiske vejledere og 4 administrative medarbejdere. Vi er forankret i Center for Skole og Uddannelse, og samarbejder tæt med Center for Børn og Familier.

Et alsidigt job med faglig udvikling

Arbejdsopgaverne er meget varierede, og du vil få stor mulighed for at præge en praksis i et tæt samarbejde med dine kolleger. Hos os vil du blive del af et stærkt fagligt fællesskab. I denne stilling vil du både indgå i et ledelses-og koordinatorteam og du vil indgå i et psykologteam for at understøtte dig i spændet af opgaver. Du vil blive del af et PPR, hvor vi løbende har supervision og sætter en dyd i at understøtte hinandens faglige udvikling samt opkvalificere vores viden og kollegiale sammenhold. Vi har et sammenhold, der er kendetegnet af et uformelt miljø, hvor vi er der for hinanden og gerne vil grine sammen.

Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde, og derfor skal du trives med selv at have overblikket over dine arbejdsopgaver og ansvaret for dem.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til leder af PPR Martina Stendel [email protected], som herefter vil kontakte dig.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 11. december

Ansættelsessamtaler finder sted d. 15. december samt 2. samtaler d. 19. december. Tiltrædelse er d. 1. februar 2023.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=34c1ffc8)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed