Dygtige dagplejere der tager ansvar for relationen til det enkelte barn

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    16. september 2022


Job beskrivelse

Om jobbet

Vi er en stor og velfungerende Dagpleje i Rødovre med 52 dagplejere, fire dagplejepædagoger og en leder. Her er fokus på kerneopgaven, børneperspektivet, arbejdsfællesskabet og det gode arbejdsmiljø.

Som dagplejer arbejder du i eget hjem. Derfor har du mulighed for og frihed til at planlægge din egen arbejdsdag, selvfølgelig i overensstemmelse med Dagplejens pædagogiske læreplan.

Der er desuden et tæt samarbejde med fem til seks dagplejekolleger, med dagplejepædagogen og med ledelsen af dagplejen.

Din profil

Som menneske

  • er du anerkendende og har gode kommunikative evner
  • er du nærværende, nysgerrig, tålmodig og legende
  • er du åben, imødekommende og engageret
  • kan du arbejde selvstændigt, men skal i høj grad også indgå i et samarbejde med dine kolleger og med det øvrige personale i dagplejen
  • kan du indgå i et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene
  • kan du reflekterer over din praksis og kan ændre denne, når det er nødvendigt
  • kan du indgå i et tæt samarbejde, sparring og vejledning med dagplejepædagogen
  • kan du arbejde med dagplejens pædagogiske læreplan
  • er du indstillet på at deltage i kurser og andre forskellige udviklingstiltag
  • kan du åbne dit hjem for andre fagpersoner – fx psykolog, fysioterapeut, talepædagog, ergoterapeut hvis det er nødvendigt for barnets videre udvikling.

Du kan være pædagog, pædagogisk assistent eller have en anden erhvervserfaring. Det vigtigste er at du er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i din tilgang og vil arbejde med fokus på børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Derfor skal du vælge os

Dagplejen har tre legestuer fordelt i Rødovre syd, midt og nord. Her møder dagplejegrupperne hinanden en gang om ugen. Vi besøger også hinanden en gang ugen. Derudover møder man tit kolleger på legepladser eller tager på ture sammen.

Dagplejens miljø er helt unikt, da børnene kun skal forholde sig til en voksen – dig – som er sammen med barnet hele dagen. Et barn i dagplejen skal opleve et trygt og genkendeligt miljø, hvor hverdagen er præget af omsorg, nærhed, gode rutiner og tryghed. Dagplejens lille gruppe børn, giver dig rum og tid til at se det enkelte barn og mulighed for at følge hvert enkelt barns spor.

Som dagplejer møder du barnet med nærhed, omsorg og tillid, så barnet kan lære og udvikle sig. Børnene skal føle sig set og forstået og opleve anerkendelse og accept af hvem de er.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Som dagplejer arbejder du 48 timer om ugen, men du har til gengæld ingen transport tid. Udover de fem ugers ferie og sjette ferieuge har du syv afspadseringsdage.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte dagplejens leder Anette Philipsen på tlf. 36 37 75 51/30 76 75 51.

Arbejdssted: Dit eget hjem i Rødovre.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 16. september 2022. Klik på knappen ‘Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler løbende.

Om os

Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed