Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    31. august 2022


Job beskrivelse

Den Kommunale Madservice i Lyngby-Taarbæk kommune søger en dygtig kok, som brænder for at lave Mad fra Bunden.

Køkkenerne består af teams der er sammensat af kokke, ernæringsassistenter og ufaglærte, der alle brænder for mad fra bunden.

Så er du velbevandret i det klassiske danske køkken og har du lyst til at være med til at udvikle dette i takt med tiden og beboernes behov, er det måske dig der skal være vores nye faglige ”legekammerat”.
Vi ønsker en ”flad” struktur, hvorfor det er vigtigt, at du har lyst til at deltage i alt fra menuplanlægning og indkøb, til produktion anretning ved gæsterne.

Stillingen er på 37 timer/uge og arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 07.00-14.30 på hverdage og med weekendvagt hver 4. uge samt på helligdage.

Arbejdsopgaverne er

  • Produktion af morgenmad, og smørrebrød samt diæter.
  • Produktion af varm mad til centerets mange borgere.
  • Produktion af tilbehør til dagens måltider.
  • Bage brød og kager.
  • Oprydning og rengøring.

Har dette vakt din interesse, og ønsker du yderligere oplysninger
fås disse hos køkkenchef Max Lindeskov mail: maxjo@ltk.dk

Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelse efter aftale.

Frist
Senest den 31. august 2022.
Vi afholder løbende samtaler.

Ansættelsesforhold
37 timer

Tiltrædelse
1. september eller snarest muligt

Arbejdssted
Den Kommunale Madservice

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed