Dygtig HR-medarbejder eller erfaren og udviklingsorienteret løn- og personalemedarbejder til Administrativt Fællesskab – Brønshøj/Vanløse

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    10. oktober 2022


Job beskrivelse

Vil du være nøglepersoner i forhold til at sikre ambitionen om en bedre og mere effektiv administrativ understøttelse af skoler og klynger, så der frigives tid til faglig ledelse?

I Børne- og Ungdomsforvaltningens Administrative Fællesskab i Brønshøj/Vanløse (AF-BV) har vi brug for en dygtig HR-medarbejder eller erfaren og udviklingsorienteret løn- og personalemedarbejder hurtigst muligt.

Det administrative fællesskab understøtter administrativt alle ni folkeskoler og syv klynger i Brønshøj/Vanløse/Husum samt vores områdeforvaltning.

Vores løsninger udvikles løbende med henblik på at lave den bedste administrative understøttelse af enhederne. Vores ambition er at understøtte udviklingen af områdets skoler og dagtilbud gennem et stærkt samarbejde om velfungerende og ressourceeffektive tilbud.

Om jobbet
Som HR-medarbejder eller løn- og personalemedarbejder vil du primært få til opgave at

  • indberette ansættelser og lønændringer på medarbejdere samt sikre, at krav fra koncernenheder imødekommes
  • indberette nedsat tjeneste og udarbejde grundplaner på nye medarbejdere i kommunens arbejdstidsplansystem KAS
  • supportere ledere omkring indberetninger (fravær, særydelser og timeløn) i KAS

Du kommer til at indgå i et godt og erfarent fagligt fællesskab. Vi er p.t. organiseret med tre teams, der løser opgaver inden for løn- og personale, herunder KAS, økonomistyring, fakturabehandling og indkøb. Der er fire-fem kolleger i hvert team, og vi holder fagmøder på tværs af teamene.

Du og dine kolleger forventes aktivt at bidrage til udvikling og anvendelse af standardiserede processer og værktøjer på tværs af alle fem AF. Vi kører eksempelvis p.t. pilotprojekt på et nyt sagssystem.

I takt med at vi forenkler og effektiviserer vores nuværende løn- og personaleopgaver, forventer vi at overtage flere af de direkte HR-relaterede opgaver som eksempelvis

  • Understøttelse af ledere ift. rekrutterings-og ansættelsesprocessen, herunder rådgivning om lønfastsættelse og lønforhandling
  • bistand til lederne ift. at sammensætte barselsplaner i samarbejde med den barslende
  • bistand til lederne med forberedelse af baggrundsdata og diverse materiale ifm. svære personalesamtaler mv.

Vi arbejder i fælles nye og lyse lokaler på toppen af vores hus på Jydeholmen i Vanløse. Hjemmearbejde indgår i vores fælles planlægning af arbejdsugen.

Uddannelsesmæssig baggrund og erfaring
Vi forestiller os, at din uddannelsesbaggrund kan være en relevant uddannelse i relation til HR-administration og -processer eller alternativt en kontoruddannelse suppleret med en kommunomuddannelse, diplom i offentlig administration eller lignende.

Erfaringsmæssigt vil det være en fordel, hvis du har interesse for og kendskab til offentlige overenskomster og aftaler – meget gerne inden for det kommunale område – og har arbejdet med HR-opgaver.

Kendskab til kommunens arbejdstidsplansystem KAS er bestemt også en fordel.

Om dig
Vi ønsker en glad og rummelig kollega, der tager ansvar for både egne og teamets opgaver, og som er i stand til at yde en ekstra indsats, når opgavernes karakter og aktualitet kræver det. Du skal være indstillet på at være med til gå foran i udviklingen af HR-opgaverne i AF.

Du skal lige som os sætte pris på et godt socialt arbejdsmiljø og gerne bidrage hertil.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt i henhold til HK-overenskomst og i øvrigt efter endelig forhandling med din faglige organisation.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Bente Maigaard på 2224 5728.

Søg via linket senest mandag den 10. oktober 2022
Samtaler forventes afholdt mandag og onsdag i uge 43.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed