Du behøver ikke spille Lotto, du har muligheden for at vinde lige her på P60V. Vi søger en sygeplejerske til fast stilling på 37 timer pr. uge

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    21. oktober 2022


Job beskrivelse

P60V Odense, søger sygeplejerske til fast stilling på 37 timer pr. uge. På P60V skal du arbejde med stabilisering af både misbrug og psykiatrisk behandling hos sårbare psykiatriske patienter, der er indlagte til stabilisering og rehabilitering i perioder på 6-12 måneder og længere. Du har god tid til hver patient, og du har mange kollegaer omkring dig, der vil støtte dig og din faglighed. Målet for indsatsen er, at patienternes generelle funktionsniveau øges og misbrug stabiliseres. Vi arbejder med dette i tæt samarbejde med patienten og dennes hjemkommune.

Din rolle:

Du bliver ansat i et åbent sengeafsnit, hvor der er plads til 15 indlagte patienter, primært med diagnoser inden for psykosespektret. Der er et tværfagligt sammensat team omkring hver enkelt patient, der sammen med patienten skal finde veje, der understøtter dennes trivsel, reducerer dennes misbrug, ligesom vi skal sikre os, at patienternes fysiske og psykiske behandlingsbehov bliver dækket på en måde, hvor de selv føler sig hjulpet.

Du bliver en del af det tværfaglige team, der sammen med patienten lægger rammen for patientens indlæggelse. Der er faste teammøder, hvor der er god tid til at drøfte behandlingen.

Du behøver ikke at have flere års erfaring inden for psykiatrien. Vi skal nok lære dig godt op. Det vigtigste er en interesse og lyst til at prøve et spændende speciale.

Da patienterne i afsnittet oftest er langtidsindlagte kan dine arbejdsopgaver også være individuelle rehabiliterende aktiviteter – både inde og ude af huset. Dette kan f.eks. være svømmehallen om fredagen eller indkøb, gå i biografen, tage i kolonihaven, madlavning, bowling, fisketure osv.

Alle faggrupper arbejder som udgangspunkt i blandede vagter.

Vi tilbyder:

  • Stor mulighed for at sætte dit præg på afsnittet, der stadig er ungt
  • Meget god tid til den enkelte patient
  • Mulighed for at tænke anderledes og prøve nyt
  • Fast supervision sammen med dit team
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse
  • Mulighed for at arbejde hver 3. weekend i 10 timers vagter og stor indflydelse på arbejdsplan
  • En hverdag, hvor der gode muligheder for at lave rehabiliterende aktiviteter
  • Opsamling på dagen i slutningen af hver vagt
  • Mentorordning

Vi ønsker ansøgere:

  • der har gejst og engagement til at arbejde med en kompleks patientgruppe, hvor tid er en væsentlig faktor
  • der er idérige, dynamiske og parate til forandringer
  • der kan og vil bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø
  • der vægter humor og grin lige så højt som os
  • der kan se sig selv, som en god rollemodel i det daglige mentorarbejde med patienterne
  • der har lyst til få eller har erfaring med misbrugsbehandling
  • der vil bidrage med sin faglighed i en flerfaglig medarbejdergruppe

Yderligere oplysninger:

Du skal være mere end velkommen til at ringe og få en snak om jobbet, afsnittet og dine arbejdsopgaver til konstitueret oversygeplejerske Rasmus Mørch tlf.: 28699837.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningsfrist er den 21/10 2022 og der afholdes samtler den 27/10 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Afdelingen har en rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed