Digterparken søger sygeplejerske i nattevagt til Korttidsafdelingen

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    23. september 2022


Job beskrivelse

Fagligt dygtigt og engageret team søger ny kollega

Kunne du tænke dig en stilling hvor faglighed, fællesskab og trivsel prioriteres højt, så er det nu, du skal slå til. Korttidsafdelingen mangler en sygeplejerske til nattevagt

Se en video fra vores dejlige afdeling:  Video

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores beboere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden samt ved at inddrage familie og netværk aktivt.

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere – medarbejdere som dig, der har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur.

Om jobbet

Stillingen er på 28 timer pr. uge. Til stillingen er knyttet et funktionstillæg.

Som sygeplejerske i nattevagt vil du blive tilknyttet et team, som brænder for i fællesskab at løse arbejdsopgaverne. Du vil arbejde sammen med 1 sosu-assistent og 1 sosu-hjælper eller 2 sosu-hjælpere. Du vil have din base på korttidsafdelingen og i stuens14 plejeboliger – men vil i et tæt samarbejde med de øvrige nattevagter varetage opgaver i hele huset.

På Korttidsafdelingen er der tilknyttet forløbskoordinator, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, fysio- og ergoterapeut, rengøringsassistent. Derudover er der et tæt samarbejde med husets ernæringsassistenter.

Korttidsafdelingen modtager borgere fra sygehus og eget hjem døgnet rundt – hvoraf de fleste har komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Korttidsafdelingen indgår i kommunens samlede akuttilbud og du vil blive tilbudt et kursus i akutsygepleje.

Plejecenter Digterparken består af 70 plejeboliger, 15 korttidspladser og egne køkkener. Vi ligger i dejlige skovomgivelser.

Sammen med dine kolleger vil du løse en lang række forskellige opgaver, så som:

  • Helhedspleje med en rehabiliterende tilgang
  • Tæt dialog med pårørende
  • Skabe trygge ramme om hverdagslivet for og med beboere og pårørende
  • Dokumentation
  • Forebyggende indsatser
  • Medvirke til en kontinuerlig udvikling i organisationen
  • Daglig sparring med kollegaer

Om dig

Vi forestiller os, at du:  

  • Er fagligt dygtig og interesseret i læring – både i egen og andres
  • Vil bidrage aktivt til vores arbejdsfællesskab
  • Er en god teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
  • Vil være med til at bevare en positiv og glad arbejdsplads

Og så er det vigtigt, at du

  • kan trives med en organisation i konstant udvikling og opgaverne der konstant forandres
  • er god til at planlægge og strukturere dit arbejde

Om os

Vi er mere end en arbejdsplads. Du betyder noget særligt for dine kolleger, for beboerne, for pårørende og for vores Venneforening. Vi møder hinanden med et smil og et ”go’ mor’n”. Vi synes, det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov, til forskellighed, til fredagssang og indflydelse på din vagtplan. Det giver overskud til, at du kan være noget for andre. Vi prioriterer det så højt, at vi p.t. har igangsat et 2-årigt forløb for alle ansatte i Digterparken med fokus på samarbejde, kommunikation og udvikling, så vi kan bevare vores høje engagement og robusthed i vores arbejde.

Vi prioriterer tværfagligt samarbejde med alle faggrupper. Vi er sosu-assistenter, sosu-hjælpere, sygehjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, rengøringsassistenter, ernæringsassistenter, pedeller og planlægger. Derudover har vi mange sosu-elever samt sygepleje- og ergoterapeutstuderende.

Lyder det som noget for dig? 
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Atmosfæren skal mærkes, og det kan du ved at kontakte os for en snak om vores sted og stillingen. Ring til Forløbskoordinator Sascha Andersen på tlf 89 59 45 01 eller Afdelingsleder Trine Powers tlf. 89 59 29 94 mellem 8-15.

Du kan også læse om os på hjemmesiden Plejecenter Digterparken (norddjurs.dk)

Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelses pr. 1. november 2022 eller hurtigst derefter
Ansøgningsfrist: 23. september 2022
Samtaler afholdes i uge 39

Vores Norddjurs 
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. 

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs – Organisations- og ledelseskodeks

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed