Dedikeret teamleder til ny signalteknologi

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    12. december 2022


Job beskrivelse

Har du lyst til at være teamleder for en række af ambitiøse projekter, der forbedrer den danske infrastruktur? Brænder du for sikringsprojektering, projekteringsledelse og kvalitetssikring og motiveres du af store og komplekse projekter? Så kom og vær med til at være en del af Danmarks stærkeste projektorganisation.

Som følge af en nylig organisationsændring og udvidelse af denne, søger vi nu endnu en teamleder til sektionen Sikring i Anlægsdivisionen, hvor der i alt skal være 3 teams. De 2 teams er sat.

Som teamleder bliver du en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks bygherreorganisation, som er en af landets største bygherrer. Du får en udfordrende hverdag med personaleansvar og koordinering af opgaver inden for sikringsprojektering, projekteringsledelse og kvalitetssikring – alt sammen med henblik på at styrke vores faglighed og position på området.

Som teamleder får du ansvaret for ledelse af teamet inden for konstruktion, som forestår projektering af anlæg i legacy sikringsteknologi og i overgangen til ny signalteknologi – ERTMS/CBTC. Det betyder, at du udover at lede dit team, også vil træde ind i rollen som fagansvarlig projekteringsleder på nogle af vores største projekter inden for fagområdet.

Du indgår i den lokale ledelsesgruppe med reference til sektionschefen. Dit arbejdssted bliver vores nybyggede hovedkontor centralt i København tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station

Leder med aktiv deltagelse i opgaveløsningen

Teamet vil på sigt bestå af 6-10 medarbejdere samt et antal tilknyttede ressourcepersoner. Du er fra start med til at sætte dit præg, gøre en synlig forskel og være en drivende kraft i gruppens udvikling. I dagligdagen vil du stå på mål for teamets leverancer og tager også selv del i opgaverne.

Teamleder for konstruktion – opgaverne omfatter:

  • Projektering af større og mindre opgaver inden for legacy sikringsteknologi – ideelt set også i snitfladen til ERTMS/CBTC
  • Sikre at alle projekter leveres til tiden og i rette kvalitet
  • Ledelse af teamet, herunder opgaveplanlægning og ressourcestyring
  • Dialog omkring projekteringsopgaverne med sikringstekniske validatorer, de teknisk systemansvarlige, engineering leads og rådgivere
  • Målstyring, herunder opfølgning på fremdrift, udvikling af nye standarder og proceskonfirmering
  • Rekruttering og træning af medarbejdere
  • Ansvar for at implementere og videreudvikle vores modulopbyggede træningskoncept
  • Sikre at projekteringen overholder Banedanmarks banenormer, normaltegninger (KN, PN, AN mv.) og tekniske meddelelser relateret til sikringsanlæg.

Dine kompetencer og baggrund

Du har muligvis en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør, eller sikringsmontør.

Det er ikke en forudsætning, at du har ledelseserfaring, men det er en fordel, hvis du tidligere har projekteret legacy sikringsanlæg. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med jernbaneteknik og ERMTS/CBTC.

Du arbejder struktureret og er i stand til at bevare et godt overblik og prioriterer – også i et dynamisk arbejdsmiljø med mange sideløbende projekter. Du formår at lytte, men er også i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt.

Som person er du hurtig til at tilegne dig viden. Du er kvalitetsbevidst og formår at kombinere teknisk faglighed med solid gennemslagskraft i forhold til at lede en projekteringsopgave sikkert i mål. Derudover er du en stærk kommunikatør (skriftlig og mundtligt), som forstår vigtigheden af at investere i interessenthåndtering.

Jobbet kræver, at du tager ansvar, og vi forventer, at du deltager aktivt i ledergruppen, leverer på de fælles mål og formår at skabe gode samarbejdsrelationer til såvel eksterne som interne interessenter.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Osama Hussein. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed