Dansklærer til 1. klasse på Skovvejens Skole i Ballerup

Søg dette job

E-mail *
Upload

Upload dit CV her.

Joboversigt

  • Udsendt dato
    20. september 2023
  • Udløbsdato
    4. oktober 2023
  • Karriereniveau
    Alm. fastansættelse


Job beskrivelse

Er du god til at skabe trivsel og tryghed gennem god klasserumsledelse og brænder du for indskolingen? Så er det dig, vi søger.

Vi mangler en dansklærer i den ene af vores skønne 1. klasser, og hvis du har lyst til at blive en del af fællesskabet på vores fantastiske skole, skal du læse videre herunder.

Vi ønsker os en lærer, der kan gøre undervisningen spændende, vægter trivsel højt og gerne vil være en holdspiller omringet af dygtige kolleger. 

Dine vigtigste opgaver

  • Gøre danskundervisningen spændende
  • Vægte trivsel i klassemiljøet
  • Arbejde med elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel som den tydelige voksen
  • Indgå i forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse.

Dine kompetencer
En forudsætning for at søge jobbet er, at du er uddannet lærer og at du har lyst til at indgå i forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse. 

Vi har nogle skønne elever og dygtige medarbejdere på vores skole, og de ønsker sig en lærer, der er sød, gerne vil på tur og er en holdspiller. 

Som skole har vi nogle værdier, som vi forventer, at du kan se dig selv ind i. Det er vigtigt for os, at du: 

  • Er god til klasserumsledelse
  • Har et anerkendende børnesyn
  • Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan 
  • Er klar i din kommunikation og forventninger til både børn og voksne
  • Er faglig dygtig og brænder for undervisning og arbejdet med elevernes udvikling.

Det får du hos os
Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig at blive en del af en kompetent og engageret personalegruppe. 

Du vil grundet skolens opbygning opleve, at støttefunktioner i form af vejledere, PLC med uddannede vejledere og kompetencer inden for bl.a. matematik-vejledning og dysleksi mm er lige ved hånden. 

På skolen er der et tæt samarbejde med pædagogerne i Skolefritidsordningen og klubben. Det giver dig mulighed for, at du kan få et nuanceret blik på den enkelte elev.

Vores ledere ser det som en opgave og mål, at være tæt på dig og dit team i dagligdagen. Det betyder, at du vil opleve, at vi er synlige og tilgængelige og klar til at sparre med dig om alt fra undervisning til forældresamarbejdet.

Det er vigtigt for os, at Skovvejens Skole forbliver en attraktiv arbejdsplads. Vi er derfor fleksible omkring tilstedeværelse og kommunen har en lokalaftale, som sikrer lærerne gode forhold og god løn. 

Hvem er vi
Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor der er humor og højt til loftet. Vi hjælpes ad med de svære opgaver og fejrer succeserne sammen i fredagscafeen. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og vi stræber efter at skabe den bedst mulige skole for alle.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for Indskolingen Johnny Melkjorsen på tlf. 4477 1998. 

Du er meget velkommen til at besøge skolen efter aftale. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. december 2023, eller hurtigst muligt. 

 Ansættelsessamtaler finder sted i uge 41.

Ansøgningsfrist: den 4. oktober 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi vil glæde os til at byde dig velkomme og lære dig at kende. 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed