Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    21. oktober 2022


Job beskrivelse

Dagplejen i Viborg VIL dagplejen og søger derfor flere dagplejere!!

Vil du være med at sikre trivsel, udvikling, læring og dannelse for små børn? Synes du 0-3. årige børn er fantastiske? Lyder en hverdag, hvor du selv har indflydelse på hvordan dagen planlægges, som noget helt særligt? – Så er det måske dig, vi mangler pr. 1. december 2022 eller snarest derefter.

Vi har børn, der venter på plads i dagplejen, og vil meget gerne ansætte dagplejere snarest muligt i følgende områder: Vestervang, Løgstrup, Stoholm/ Sparkær/ Mønsted, Vestfjends og Midtbyen.
Hvis du er den rette, venter vi gerne på dig.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – det er din lyst til at arbejde med små børn, og dit engagement i børns trivsel og udvikling derimod. Det, der er vigtigt, er at du har lyst og kan stille dit hjem til rådighed for fire-fem børn, hvor familien netop har valgt den nære og trygge relation og pasningsmulighed, som giver det enkelte barn en oplevelse af at være noget særligt.

Lyder det som et job for dig? For så har vi i Dagplejen et job, hvor vi kan tilbyde et fællesskab med mange dagplejere, der vil glæde sig til at byde netop dig velkommen som ny kollega. Vi er desuden et team af dagplejepædagoger og ledere, som tilbyder dig vejledning og støtte i hverdagen.

I dagplejen tilbyder vi:

  • Et fagligt fællesskab med engagerede kollegaer.
  • 4-6 årlige personale møder efter din lukketid.
  • Vejledning og sparring af en fast tilknyttet dagplejepædagog og fra leder.
  • Introduktion til pædagogiske arbejdsmetoder; Marte Meo, KVALid, TOPI mv.
  • Introduktion til arbejdet med Den Nye Styrkede Læreplan.
  • Samarbejde med tværfagligt team, herunder et tæt samarbejde med de lokale børnehuse.
  • Lån af legetøj, iPad mv.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for praktik hos en kollega og tilknytning af en mentor i din opstart.

Vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer:

  • Du kan arbejde selvstændigt, er god til at opbygge trygge relationer og god til at formidle.
  • Du er empatisk, omsorgsfuld og rummelig og kan samarbejde professionelt med mange forskellige familier og kulturer.
  • Du skal arbejde refleksivt med både det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
  • Du ser forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere.
  • Du skal skabe sammenhæng i barnets liv og med familien som helhed med øvrige eksterne samarbejdspartnere. Herunder også med børnehusene i lokalområdet. 
  • Du skal modtage gæstebørn og bidrage til en god løsning af gæsteplejeopgaven.
  • Du skal præsentere dig selv i en profil på dagplejens hjemmeside.
  • Du skal tilbyde sund og varierende kost til børnene i den tid de er i dagplejen, tilpasset det enkelte barns alder. 

Løn og arbejdstid
Som dagplejer er du ansat på 48 timer i dit eget hjem. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
60 % af lønnen fradragsberettiget ekskl. Arbejdsmarkedsbidrag. Se Skat.dk: Børnedagplejere
Er du pædagogisk assistent eller pædagog, udløser det yderligere seks løntrin.
Din arbejdstid tilrettelægges efter pasningsbehovet i din børnegruppe.
Inden evt. ansættelse skal dit hjem godkendes og herefter afholdes samtalerne. Dette vil foregå i uge: 43. 

Viborg Kommune indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat. Der vil samtidig blive indhentet børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år og andre personer over 15 år, der er bosiddende i dagplejehjemmet.

For yderligere information se vores hjemmeside. Her kan du bl.a. se hvem der kan blive dine fremtidige kollegaer. Du har også mulighed for at kontakte følgende ledere i Dagplejen:

Område Nord: Henriette Grønvad 22 51 30 62. Dagplejen Område Nord (aula.dk)

Område Vest: Dorte Dupont 30 85 89 97. Dagplejen Område Vest (aula.dk)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed