Captum Brønshøjvej søger engageret og struktureret pædagog (barselsvikariat)

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    6. december 2022


Job beskrivelse

Captums beskæftigelses- og læringstilbud for borgere med handicap på Brønshøjvej søger en superengageret, ansvarstagende og struktureret pædagog.

Brønshøjvej er et lærings- og beskæftigelsestilbud med 41 pladser til voksne borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsniveau i alderen fra 18 år og opefter.

Vi ligger tæt ved det hyggelige Brønshøj Torv og Degnemosen. På daglig basis nyder vi det naturskønne område, vi bor i.

Vores borgere har forskellige ressourcer, og har behov for støtte til at få skabt en struktureret hverdag og deltage i meningsfulde lærings- og beskæftigelsesforløb særligt tilrettelagt ud fra deres ønsker og interesser.

Kerneopgaven er, at borgerne oplever, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet gennem læring og beskæftigelse.

Captum er en del af Center for Selvstændige Bolig og Beskæftigelse under Borgercenter Handicap. Captums formål og målsætning er, at skabe udvikling sammen borgerne. Vi spotter talent, skaber meningsfuld beskæftigelse og aktivt medborgerskab, hvor alle udnytter deres potentialer.

Er du dygtig til dit fag og brænder for at samarbejde i et ambitiøst team, så er du måske vores nye kollega?
Vores kommende kollega forventes at have erfaring i arbejdet med borgere med fysisk/psykisk nedsat funktionsniveau og kendskab til autismespektrum forstyrrelser og Low Arousal.

Du brænder for målgruppen og har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Vi søger en kollega, der

  • Har erfaring med mennesker med nedsat funktionsniveau og autismespektrum forstyrrelser
  • Er målrettet, og kan strukturere hverdagen i samarbejdet med kollegaer på tværs af huset
  • Har et positivt sind og naturligt overblik
  • Er etisk velfunderet.
  • Kan igangsætte, motivere og gå foran i de praktiske opgaver, der er på arbejdspladsen
  • Er villig til at indgå i tæt sparring med dine kolleger og sætter pris på et godt kollegaskab
  • Har en god faglig ballast og kan være en god rollemodel for borgerne

Vi tilbyder

  • Et center i rivende udvikling
  • En spændende arbejdsplads præget af høj pædagogisk faglighed
  • Samarbejde med unikke borgere med hver deres særlige interesser og behov
  • En plads som medspiller i et ambitiøst og engageret team med dygtige kollegaer, der sætter pris på arbejdsfællesskabet
  • Gode muligheder for faglig udvikling

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7-17 på hverdage, der kan forekomme få gange weekendarbejde, hvor vi har særlige arrangementer.

Det er en forudsætning, at du har kørekort, da vi ofte bruger vores bus i hverdagen til beskæftigelse og ture.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er en barselsstilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. februar 2023.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder Vibeke Jessen på 2381 1241 eller teamleder Michelle Kürstein på 2176 7184.

Søg via linket senest tirsdag den 6. december 2022
Samtaler afholdes i uge 50.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed