Business intelligence-konsulent til den centrale digitaliseringsenhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. maj 2022
  • Udløbsdato
    1. juni 2022

Job beskrivelse

Er du analytisk stærk, og motiveres du af at arbejde med data? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en business intelligence-konsulent til den centrale digitaliseringsenhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi er en velfungerende digitaliseringsenhed med mange stærke profiler, som nyder godt af gensidig inspiration og godt sammenhold. Det fælles udgangspunkt er en naturlig og vedvarende interesse for nye teknologier, og for hvordan digitalisering kan skabe forretningsværdi i en forvaltning med mange spændende dagsordener.

Du vil møde mange forskellige datatyper og datakilder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Vores datakilder spænder vidt fra regneark til databaser fra fagsystemer og økonomisystemer. Du vil møde mange forskellige datatyper inden for områder som støjhenvendelser, sensordata i skraldespande, parkeringsdata, ledelsesinformation, projektporteføljeoversigter og budgetrapporteringer.

De typiske opgaver, du vil møde, er at udtrække og klargøre data fra vores kildesystemer samt bearbejdning af data til rapportbygning, herunder designe og udvikle automatiserede rapporter i Power BI.

Kan du svare ja til, at du

  • er analytisk skarp og har erfaring med at arbejde med data
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt, skriftligt og visuelt
  • er velorganiseret og tager ansvar for opgaveløsningen og de processer, du indgår i
  • måske har erfaring med at anvende Office 365, Azure DevOps, SQL, Excel samt Power BI
  • evt. har kendskab til DAX, M, JSON eller fx Python
  • er nysgerrig og initiativrig

Du har en relevant videregående uddannelse og måske erfaring fra en lignende stilling enten i det offentlige eller i det private. Det kan også være, at du er nyuddannet. Vi forventer, at det er naturligt for dig at være samarbejdsorienteret, serviceminded og trives i en dynamisk hverdag med mange interessenter.

Du tilbydes
Stillingen indebærer spændende udfordringer i tæt samspil med engagerede og hjælpsomme kolleger i en udviklende enhed. Du bliver en del af en ambitiøs og dynamisk enhed med 30-35 engagerede kollegaer, hvor vi lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen, høj faglighed, en afslappet omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.

Stillingen indebærer en 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling og stor indflydelse på eget arbejdsområde. Arbejdspladsen ligger på Islands Brygge, og der er gode muligheder for at arbejde hjemme en del af tiden.

Vi forventer at besætte stillingen fra den 1. juni 2022.

Yderligere information
For yderligere information angående stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jim Ring på 4047 8378 eller digitaliseringschef Marie Hvid Damborg på 3053 0236.

Søg via linket senest onsdag den 18. maj 2022
Vi forventer at holde førstesamtaler virtuelt via Teams senest mandag den 23. maj 2022, og andensamtaler afholder vi fysisk på Islands Brygge i perioden 25.-30. maj 2022.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Beliggenhed