Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    17. august 2022


Job beskrivelse

Er du vild med børneleg, mudder, kolbøtter og små krible krable dyr?
Vil du være en del af et fagligt velfunderet fællesskab?

 
Kan du sige ja til dette samt nedenstående, er du måske vores nye kollega.

Nyborgs Natur og bevægelsesinstitutionen, Børnehuset Tumlebillen, søger engageret og dynamiske pædagoger. Hos os er det væsentligt, at du brænder for samvær med børn i børnehøjde, bevægelse, natur og udeliv i al slags vejr.

I Tumlebillen ser vi inderummet som et supplement til uderummet.

Vil du gerne være en del af:

  • at arbejde ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner, og vores rejse hen mod mere og mere at have leg som omdrejningspunkt.
  • et dynamisk team, som møder dagen og udfordringerne med en positiv tilgang.
  • høj faglighed og en anerkendende pædagogisk tilgang.
  • et dagtilbud, som har fokus på nærvær, nysgerrighed og samspil.
  • positioneringer som pædagogisk redskab i hverdagen.
  • legemiljøer med såvel høj og lav arousel.
  • et stærkt og åbent forældresamarbejde.
  • internt og eksternt tværfagligt samarbejde.
  • et udemiljø, som bare bliver ved og et lækkert nyt indemiljø.

Som pædagog vægter vi, at du:

  • mestrer egen- og teamrefleksion, og tovholder funktioner.
  • er teamplayer i både det lille og store team.
  • har et godt overblik, hvor du ser både detaljen og helheden.
  • har erfaring med familiekontakt-rollen.
  • kan agere konstruktivt og med en anerkendende tilgang i en til tider travl hverdag.
  • er fleksibel, fungerer proaktivt og skaber muligheder frem for begrænsninger.
  • har erfaring med natur og udeliv, samt krop og bevægelse.
  • har hænderne kreativt skruet godt på.
  • har et stort legebarn i dig.

Vi kan tilbyde:

  • et dagtilbud, med fuld forplejning, normeret til 26 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
  • et tæt samarbejde på tværs af modenhedsopdelte teams og afdelinger, og med resten af Nyborg Kommune.
  • et dagtilbud med natur og bevægelse som omdrejningspunkt for vores pædagogiske virke. Vi er certificeret Grønne Spirer under Friluftsrådet, samt certificeret Idrætsinstitution under DIF.
  • en struktur, som hviler på teamopdeling, hvor børnene er opdelt efter modenhed og alder.
  • en god stemning og et tæt samarbejde mellem teamene.
  • en base af høj faglighed og engagement.
  • et dagtilbud, som sjældent står stille. Vi arbejder ud fra en anerkendende, inkluderende tilgang og et helhedsorienteret menneskesyn, hvor udviklingsperspektivet er i fokus.
  • en personalegruppe, som ser forskelligheder som en styrke.

Daginstitutionsområdet er under konstant forandring og udvikling. I Nyborg Kommune har vi  fælles fokus på dels tværfagligt samarbejde; dels social inklusion og dels udvikling af professionel social kapital med fokus på samarbejde, trivsel og arbejdsmiljø.

Yderligere information: Stillingerne er

  • En fast stilling på 37 timer i børnehaven
  • En barselvikariat på 37 timer i vuggestuen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles via tlf. 6333 8020 eller via mail anj@nyborg.dk til souschef Anne Jakobsen.

Der vil være rundvisning 9. august kl 16:00 til 17:00. Tilmelding til Anette Pedersen 6333 8020 eller anp@nyborg.dk
 
Ansøgningsfrist onsdag 17. august 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 24. august 2022 fra morgenstunden
Tiltrædelse 1. september 2022 eller snarest herefter

 
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen Send ansøgning/Søg jobbet. Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=edac7ec9)

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed