BØRNEHAVE PÆDAGOG SØGES TIL BØRNEHUSET TVÆRGADE

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Om jobbet:
Børnehuset Tværgade er en integreret daginstitution med 16 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. 

Børnehaven er delt op i Muldvarpegruppen for de 3-4 årige og Grævling/Pindsvin gruppen for de 4-6 årige. Nogle aktiviteter foregår i grupperne, men rigtig meget foregår på tværs af hele børnegruppen. 

Teamet består af 3 pædagoger og 3 medhjælpere. Vi brænder for vores kerneopgave, som er at skabe et godt børneliv i huset med spændende læringsmiljøer, hvor børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling styrkes i samarbejde med forældrene. Vi møder børnene med anerkendelse og nærvær, og det er vigtigt for os, at børnene har en tryg, udfordrende og sjov hverdag fyldt med glæde og gode aktiviteter. Vi prioriterer udelivet højt og bor tæt på skov og strand. Vi har en dejlig stor legeplads og vi nyder at tage på ture ud af huset både på gåben, i bus og med vores ladcykler.

Som hus arbejder vi med ”stærkere læringsfællesskaber” og har en høj fælles faglighed. Endvidere er vi med i udviklingsprojektet ”NEST møder dagtilbud”, som starter op i løbet af efteråret.

 
Din profil:
Vi søger en pædagog der:

– Har et åbent og positivt livssyn, og arbejder ud fra et ressource perspektiv med fokus på børns styrker og potentialer.
– Har særlig interesse for arbejdet i børnehave og kan give nærvær til det enkelte barn og hele børnegruppen, hvor respekt og troværdighed er en vigtig del.
– Er stolt af sin faglighed og god til at kommunikere tydeligt og anerkendende til forældre og kolleger.
– Er bevidst om sin rolle i forhold til at gå foran, ved siden af og bagved i sin pædagogiske praksis.
– Har pædagogiske visioner og kan bruge disse til at igangsætte pædagogiske aktiviteter.
– Kan have mange bolde i luften, uden at miste overblikket.
– Er glad for udeliv og motorisk udfoldelse.
– Bruger smil, humor og den gode historie i en travl hverdag.
– Har lyst til at være en del af Beder-Malling Dagtilbud – og bidrage til fællesskabet.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig en stilling hvor:

– Du bliver en del af et velfungerende team, som er fælles om opgaverne, og som vægter at arbejde i en ”vi kultur”.
– Du bliver en del at et team, som står klar til at hjælpe dig godt i gang, så du føler dig godt tilpas og hurtigt bliver en del af huset.
– Du bliver en del af et erfarent team, som deler ud af deres viden og som løser opgaverne sammen.
– Du får en arbejdsplads, hvor både børn og voksne kan lide at være, hvor alle har indflydelse på vores fælles hverdag, og hvor der også er plads til dine faglige interesser og aktiviteter. 
– Vi holder ”SLF” møder (Stærkere Læringsfællesskaber) og har en høj fælles faglighed. Vi har viden, erfaring og lysten til at skabe den bedste dag for vores børnegrupper.
– Vi har et dejligt hus med mange rum, så der på samme tid er plads til forskellige læringsmiljøer. På vores legeplads har vi bl.a. et klatretårn og en stor rutsjebane, vi har et skønt legehus, en fodboldbane med tribune, mange køretøjer, gynger, og en dejlig stor sandkasse.
– Huset har en fuldkostordning, som vi er rigtig glade for. Det skaber duft i hele huset, og vores køkkenansvarlige vil gerne have besøg af børn i køkkenet, som kan være med, når der bages og tilberedes mad.             

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, med mindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Stillingen er på 33 timer, men kan justeres afhængigt af, hvad vi bliver enige om.
 

Vi mangler en pædagog fra 1. september og håber, du kan tiltræde så hurtigt som muligt herefter.
 

Valgfri:
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Benedikte Grane Lindberg på telefon.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21-08-2022
 
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24 august.

Om os
• Børnehuset Tværgade er en integreret institution normeret til 40 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi er en personalegruppe på 13 medarbejdere, som består af 6 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, fire medhjælpere, en køkkenansvarlig, en køkkenmedhjælper og en pædagogisk leder.
• Vi er en del af Beder-Malling Dagtilbud, her kan du læse mere: https://bedermallingdagtilbud.aarhus.dk/
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed