Bliv Social- og sundhedshjælperelev i Kalundborg Kommune!

22. september 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    22. september 2022
  • Udløbsdato
    31. oktober 2022


Job beskrivelse

Om jobbet

Har du lyst til at gøre en forskel for andre mennesker? Interesserer du dig for arbejde med omsorg- pleje- og praktisk hjælp til ældre, syge og handicappede borgere? så send din ansøgning afsted til os.

Der er gode muligheder for at blive ansat og få løn allerede fra grundforløb 2, så hvis du overvejer et karriereskift, eller har arbejdet som ufaglært i lang tid, så er det nu du skal gribe chancen.

Man kan også blive ansat fra hovedforløb, hvis man har grundforløb 2.

Din profil

  • Du er klar til en uddannelse, som veksler mellem skole- og praktikperioder.
  • Du er positiv og imødekommende.
  • Du kan sætte dig ind i andre menneskers situation.
  • Du er ansvarsbevidst og er mødestabil.
  • Du kan cykle, da flere praktiksteder har cykelruter.
  • Du kan arbejde 37 timer om ugen.
  • Du kan møde omklædt til kl. 07.00 på praktikstedet.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder ansættelse og løn under hele uddannelsen fra dag 1.

Vi tilbyder en spændende uddannelse, der veksler mellem skole- og praktikforløb.

Vi tilbyder mange attraktive praktiksteder og praktikforløb, hvor der er rig mulighed for at erfaringsudveksle, lære og sparre med andre elever.

Vi tilbyder fordybelsestid en gang om ugen, her mødes SSH-elever på praktikstedet og arbejdes med refleksionsopgaver.

Elever tager sig af helhedsplejen af borgerne under vejledning af praktikvejledere. Nøgleord er ansvar for egen læring, samarbejde, refleksion og åben vejledning.

Vi tilbyder en uddannelse med undervisning i helhedspleje, sundhedsfremme, forebyggelse af sygdomme og rehabilitering.

Løn og ansættelsesvilkår

Du får elevløn, hvis du er under 25 år.

Du får voksenelevløn eller voksenlærlingeløn, hvis du er fyldt 25 år.

På GF 2 og Hovedforløb

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulenterne på telefon.

Heidi: 40 35 75 92

Jannie: 29 36 06 41

Læs mere om social- og sundhedshjælperuddannelsen på www.zbc.dk

Du kan også læse mere om at være elev i Kalundborg Kommune lige her

Vi glæder vi os til at høre fra dig.

Oplysninger til statistiske formål

Kalundborg Kommune registrerer afslag på ansøgninger med cpr.nummer på Praktikpladsen.dk Jf. §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser. Dataene er anonyme, og altså ikke synlige for hverken dig eller offentligheden.Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål, og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring.

Ansøgning

Ansøgningen sendes via digitalt link.

Ansøgningsfrist: Vi har løbende optag

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Medsend gerne oplysninger om tidligere uddannelse og beskæftigelse. Og følgende hvis det haves; Grundforløbsbevis, realkompetencevurdering (RKV).

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job – du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere – borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien Karriere på Kalundborgsk. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed