Biblioteksleder til Dragør Biblioteket

21. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    21. november 2022
  • Udløbsdato
    11. december 2022


Job beskrivelse

Brænder du for at dyrke og udvikle bibliotekets rolle og muligheder i lokalsamfundet? Kan du skabe begejstring og følgeskab, samtidig med, at du har styr på driften? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Dragør Kommune søger en biblioteksleder pr. 1. februar 2023.

Dragør bibliotek ligger i en stemningsfuld bygning i udkanten af Dragør gamle by, og er et dejligt sted at komme. En dejlig gårdhave, fine rum og først og fremmest en dygtig og engageret medarbejdergruppe, der byder alle gæster velkommen indenfor – på biblioteket, og i historiernes verden. Vores tidligere biblioteksleder har taget skridtet til en meget større kommune, og nu savner vi dig, vores nye biblioteksleder.

Som biblioteksleder for Dragør Bibliotek vil du få en hverdag præget af opgaver, der spænder bredt fra udvikling af biblioteket, personaleledelse til daglig drift og budgetopfølgning.

Dragør Biblioteket er fra 1. januar 2023 sammenlagt til ét bibliotek og som noget af det første skal du hjælpe til at sammenlægningen falder på plads. Når du lige er landet, skal du sammen med medarbejderne give organisationen et servicetjek – herunder en revision af vores biblioteksstrategi.

Du kan læse mere om stillingen som leder af Dragør Bibliotek i Job- og personprofilen her.

Hvem er du?
Du har en uddannelse som bibliotekar DB, cand.scient.bibl eller anden relevant uddannelse, kombineret med erfaring inden for drift og udvikling af kommunale kulturtilbud. Det er en fordel at du har ledelsesmæssig erfaring, men det kan også være at du har erfaring og ambitioner på biblioteksområdet og klar til det næste skridt.

Hvem er vi?
Dragør er en af landets mindste kommuner, med godt 14.500 indbyggere. Vi bruger vores størrelse som en fordel, og har en lille og smidig organisering og en uformel samarbejdsform. Vi har et organisatorisk pejlemærke, der lyder ”Vi skaber i fællesskab den værdi, vi ville ønske for vores nærmeste” – så vi er stærkt optaget af, at vores indsatser har effekt for borgerne, og så god effekt som muligt inden for den økonomi vi har.

Center for Børn, Skole og Kultur rummer dagtilbud, skoler og kulturinstitutioner.
Som biblioteksleder bliver du en del af kulturledergruppen.

Søg! Nu!
Ansøgningsfristen er 11. december 2022, og du kan søge via Dragør kommunes rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Stillingsbetegnelse
Biblioteksleder

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Dragør Bibliotekerne

Tiltrædelse
1. februar 2023

Ansøgningsfrist
11. december 2022

Kontaktperson
Jacob Honore på mail [email protected] eller telefon 32 89 04 12

Uddannelse
Bibliotekar DB, cand.scient.bibl eller anden relevant uddannelse

Arbejdsområde
Bibliotek

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed