BI-konsulent med interesse for driftsstyring og -rapportering til Forretningsdata i Koncernservice

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at sætte retning for sags- og driftsrapporteringen i Københavns Kommune? Har du erfaring med driftsstyring og -rapportering, er du stærk til at afdække forretningsmæssige udfordringer og styringsbehov og derefter skabe konkrete rapporter, som imødekommer dem?

Så har vi jobbet til dig.

Du skal have lyst til at være en del af et spændende område, hvor du er omgivet af en masse dygtige BI-konsulenter, som du kan sparre med og få inspiration fra. I Forretningsdata er der 16 dedikerede og dygtige BI-konsulenter, som hver dag brænder for at skabe den bedste ledelsesinformation til gavn og glæde for kommunens ledere.

Derudover har vi stor fokus på medarbejderudvikling og arbejdsglæde, hvilket også indebærer udstrakt fleksibilitet ift. hjemmearbejde og en sund balance imellem arbejde og fritid.

Spændende og vigtig rolle for kommunens fremtidige sags- og driftsstyring
Dine primære opgaver vil være knyttet til rapportering af sagsdata fra kommunens sagsstyringssystem ServiceNow. Sags- og driftsstyring er et prioriteret område i stor vækst for Forretningsdata, og du får derfor udpræget frihed til og mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan Københavns Kommune skal lave driftsstyring og -rapportering i fremtiden. Vi leder efter en, som kan være med til at sætte retningen for hele området for fremtiden. Med flere tusinde potentielle brugere får dit arbejde stor betydning for Københavns Kommune og kan være med til at gøre en væsentlig forskel for mange ansatte i kommunen.

Dine primære arbejdsopgaver vil indebære

  • stor frihed til at udvikle driftsstyring og -rapportering på tværs af Københavns Kommune
  • afdækning af forretningsmæssige behov
  • udvikling og implementering af brugervenlige BI-rapporter
  • samarbejde med resten af Forretningsdata om best practice inden for rapportering

Om dig
Du er proaktiv, analyserende og hjælpsom af natur, og du har sikkert allerede erfaring fra et lignende job, hvor du har vist dig som en hjælpsom og inspirerende kollega med et godt humør.

Du er god til at tage ansvar – både for de opgaver, du har ansvaret for, og for helheden. Og så sætter du en ære i at levere produkter af høj kvalitet.

Uddannelsesmæssigt er der mange veje til jobbet, men vi forestiller os, at du enten har en baggrund som cand.merc., cand.polit. eller lignende, en teknisk baggrund som ingeniør eller en it-faglig kandidatgrad.

For at lykkes i stillingen er det en forudsætning, at du har erfaring med driftsstyring og -rapportering. I Københavns Kommune bruger vi ServiceNow, men du kan også have fået din erfaring igennem andre værktøjer. Du skal kunne forstå organisationens udfordringer og med en kreativ og løsningsorienteret tilgang byde ind med mulige løsninger.

Vi forestiller os, at dit CV rummer
• en videregående uddannelse
• erfaring med driftsstyring og -rapportering
• kendskab til et eller flere BI-værktøjer (i Københavns Kommune bruger vi PowerBI)

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Mere information
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt teamleder for Forretningsdata Michael Thye Fester på 2168 8055.

Søg via linket senest søndag den 21. august 2022
Vi holder samtaler i uge 34 og 35.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed