Behandler til Rusmiddelcenterets Dagbehandling

Joboversigt

  • Udsendt dato
    19. november 2022
  • Udløbsdato
    11. december 2022


Job beskrivelse

Holbæk kommune søger behandler til Rusmiddelcenterets Dagbehandling

Vi søger en behandler til en 37 timers stilling pr. 1.  februar 2023 til vores Dagbehandling, som er et behandlingstilbud til borgere med et forbrug/overforbrug af rusmidler. Vi har en helhedsorienteret tilgang til borgerne og behandlingen. Vi betragter borgerne som eksperterne på egne liv og tager derfor også udgangspunkt i deres autonomi vedr. ønsker for behandlingens formål. Vores vigtigste opgave er, sammen med borgeren, at sikre succes med ønsket forandring.

Vi ønsker en kollega, der:

  • Evner og har lyst til at indgå i tæt kollegialt samarbejde med fokus på åbenhed, loyalitet og fællesskab.
  • Har en socialfaglig eller pædagogisk grunduddannelse. Gerne med en overbygning indenfor systemisk eller kognitiv terapi, MI eller lignende terapeutiske retninger – eller mod og lyst på uddannelse.
  • Har erfaring med relationelt og terapeutisk arbejde, samt med motivationsarbejde i forandringsprocesser. Gerne erfaring fra både individuelt- og gruppearbejde.
  • Ser den skriftlige dokumentation som en naturlig del af arbejdet.
  • Har interesse for at holde sig fagligt orienteret indenfor feltet.

Du får en arbejdsplads:

  • Hvor arbejdet består af gruppeterapi, miljøterapi, individuelle samtaler, administrative opgaver, samt tværsektorielt samarbejde.
  • Hvor der er fællesspisning til frokost med borgerne.
  • Hvor arbejdet udføres i dagtimerne mandag-fredag.
  • Hvor der er plads til 24 indskrevne borgere i alderen 18 år og opefter.
  • Hvor du bliver en del af et selvkørende team bestående af 4 behandlere og en miljøterapeut.
  • Som vægter høj grad af kollegial medindflydelse og ansvar for indhold og ramme, både ift. dagligdag og overordnet koncept.
  • Som gør brug af daglig, faglig sparring.
  • Som vægter kollegialt ligeværd, samt accept og udnyttelse af forskellighed. Blandt andet ved lysten til at dele og involvere hinanden i faglige synspunkter.
  • Som bruger humor, som tilgang til fællesskab og overskud i hverdagen.
  • Hvor vi har et arbejdsmarkeds rettet fokus sammen med borgerne, som en del af vores tilbud og koncept.
  • Hvor borgerens grad af sårbarhed, skrøbelighed, mængden af udfordringer, forekomst af diagnoser, m.m. varierer og kan have betydning for behovet for samarbejde med eksterne parter.
  • Som har supervision ca. 7 gange om året.

I vores center hjælper vi hinanden, og selvom vi har hver vores opgaver, så tilstræber vi fælles opgaveløsning, når det er påkrævet. Vi forventer at du kan genkende dig selv i de fleste af følgende

Personlige kompetencer:

  • Er nysgerrig og udforskende.
  • Er i besiddelse af stor empati og har en respektfuld og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker.
  • Er afklaret med egne grænser og kan rumme borgerne, og møde dem med ro og balance.
  • Er ærlig og transparent – både fagligt og personligt.
  • Har et positivt og kreativt mindset.
  • Er loyal overfor vedtagne beslutninger.
  • Er i stand til at arbejde systematisk og struktureret og er god til at skabe og bevare overblik.
  • Er i stand til at trives i en hverdag, der kan være uforudsigelig, og hvor du vil få brug for både dit initiativ og dit gode humør.

Øvrige oplysninger:

Stillingen er omfattet af lokal løn og aftales med din forhandlingsberettigede organisation ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer.

Kørekort påkrævet. Der indhentes børne- og straffeattest.

Der er ansøgningsfrist søndag den. 11. december kl. 23.59 og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 15. december i tidsrummet kl. 9.00-16.00. Hvis du kommer i betragtning til ansættelsessamtale, kan du forvente at høre fra os i løbet af mandag den 12. december sidst på eftermiddagen.

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen rettes til Dagbehandlingens ansatte på telefonnr. 72364080 mandag-torsdag i tidsrummet kl. 13.00-14.30.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed