Barselsvikariat med fokus på partnerskaber og frivillighed

18. november 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    18. november 2022
  • Udløbsdato
    7. december 2022


Job beskrivelse

Vil du være med til at give Egedal Bibliotekerne en aktiv rolle i lokalområderne…  Så er dette vikariat måske noget for dig

Vi søger en medarbejder, der kan skabe et aktivt kulturliv for borgere på bibliotekerne, kulturhusene og i hverdagen hvor de bor. Vi har en ambition om at være drivkraften bag udviklingen af fællesskaber og gode oplevelser for borgerne.

Din rolle bliver bl.a. at koordinere arbejdet med at skabe sammenhængskraft i allerede planlagte aktiviteter i lokalområderne. Nye samarbejder og netværk vil også være i fokus.

Her er 4 eksempler på allerede planlagte aktiviteter, der skal afvikles eller arbejdes videre med:

  • Kulturelle og litterære gåture i kommunen, i samarbejde med lokale foreninger
  • ForældreSkabet: Vi vil starte et samarbejde med Sundhedsplejersker i forbindelse med Foredrag og Barselcaféer. Derudover vil vi udvikle arrangementer og væresteder for barslende og småbørnsforældre.
  • Kulturens Rige: Tværfagligt samarbejde mellem Kultur & Fritid og Sundhedscentret, hvor vi i samarbejde med lokale frivillige forsøger at få gnisten tilbage i foreningslivet og lokalområderne.
  • Smørum Kulturhus og Foyer: Vi skal aktivere foreninger og give mere liv til kulturhuset.

    

Lidt om dig:

  • Du har en relevant uddannelse inden for bilbioteksområdet eller kulturformidling
  • Du har erfaring med samskabelse
  • Du har biblioteksfagligt kendskab
  • Du er god til at indgå i faglige samarbejder
  • Du har erfaring med sociale medier
  • Du er fleksibel og iderig

Du vil blive en del af Egedal Bibliotekerne, hvor du sammen med kollegaerne er med til at løfte de daglige biblioteksopgaver på kommunens 4 biblioteker. Du får fast base på Smørum Bibliotek.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn forhandles individuelt og efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen, til besættelse pr. 1. januar 2023 eller snarest derefter. Det slutter den 31. juni 2023 med mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om vikariatet, kan du kontakte leder af Smørum Bibliotek Lykke Sassersen på tlf.nr 7259 7735 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist

Onsdag den 7. december

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed