Joboversigt
-
Udsendt dato19. september 2023
-
-
Udløbsdato13. november 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Stort lægehus med cirka 13.000 tilmeldte patienter søger barselsvikar.
Du skal indgå i et team med 7 faste læger, 3 lægevikarer, 4 uddannelseslæger, 6 sygeplejersker, 8 sekretærer, 5 medicinstuderende og 1 serviceassistent.
Du vil indgå i et rul indeholdende forskellige arbejdsfunktioner med daglig rotation:
- Modtagelse af patienter i receptionen, her skal man være koordinator med det store overblik over dagens arbejde
- Telefonvisitation, herunder tidsbestilling, receptfornyelse, rådgivning og vejledning
- Journalvedligeholdelsesopgaver, herunder administrative opgaver samt skrivning af attester og lignende.
- Eget patientprogram med blodprøvetagning, EKG, undersøgelse af urinprøver osv.
Erfaring fra almen praksis er klart en fordel.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden med at løse hverdagens opgaver. Der er muligheder for individuel og faglig udvikling.
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt miljø præget af høje faglige standarder, holdånd og arbejdsglæde.
Arbejdstiden er 32-37 timer ugentligt, indenfor klinikkens åbningstid. Der ønskes ansættelse pr 1/11, eventuelt før hvis muligt.
Praksis er beliggende i Skødstrup.
Løn- og ansættelsesforhold følger HK’s overenskomst med PLA på området.
Læs mere om klinikken på www.skødstruplægepraksis.dk
Med venlig hilsen
Skødstrup Lægepraksis
Lone Kongstad
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.