Ambulance Syd søger COVID-19 podeassistenter

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    31. august 2022


Job beskrivelse

Ambulance Syd søger podeassistenter, som i samarbejde med vores nuværende podeassistenter kan indgå i arbejdet omkring podning af borgere for COVID-19 i Region Syddanmark.

Vi søger kolleger til vores mobile testenheder, som kører ud fra Odense samt Haderslev.

Så kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel i bekæmpelsen af COVID-19, er du god til at skabe tryghed omkring dig, og kan du starte i jobbet med kort varsel, så er det måske dig, vi leder efter.

Der er tale om en begivenhedsbestemt opgave. Ansættelsesperiode afhænger af de beslutninger der overordnet træffes på nationalt niveau.

Der er tale om fuldtidsstillinger, som på nuværende tidspunkt består af 9 timers vagter fra kl. 7-16 ca. 4 dage om ugen. Vi har åbent alle ugens dage og du vil skulle varetage weekendvagter ca. hver 2. uge. Der er mulighed for, at arbejdstiden vil kunne ændre sig til værende fra kl. 7-19 ca. 3 dage om ugen med weekendvagt hver 3. uge.

Om jobbet
Din primære opgave vil blive at teste/pode borgere for COVID-19. Testen foretages som en svælgprøve med en speciel vatpind. Endvidere består opgaven i at sikre et trygt og roligt miljø for borgerne. Herudover vil opgaverne bestå i at registrere borgerne digitalt, samt oppakning af bil og øvrige forefaldende opgaver omkring den samlede podningsopgave.

I dagligdagen samarbejder du almindeligvis med én eller flere kollegaer omkring den specifikke opgave, og du vil yderligere have et tæt samarbejde med vores sundhedsfaglige tilsynførende og også koordinatorer, sidstnævnte primært i tilknytning til de administrative opgaver omkring vores COVID-19 testbiler.

Vi sørger for, at du får en grundig oplæring både i opgaverne og i at sikre din egen og borgernes sikkerhed under arbejdets udførelse. Nødvendige værnemidler, herunder bl.a. kirurgisk mundbind og engangshandsker, vil skulle bæres under arbejdets udførelse.

Du vil skulle møde ind på dit hovedarbejdssted og efter anvisning køre ud derfra i vores testbiler.

Om dig
Du er som person rolig og er god til at skabe overblik. Du har et godt humør, er imødekommende, venlig og god til at skabe tryghed omkring dig. Ligeledes er du effektiv i din opgaveløsning, og søger altid det gode samarbejde med kolleger.

Vi stiller ikke krav om nogen specifik uddannelse, men om at du er hurtig til at lære nyt, har erfaring med IT og vil gå til opgaven med energi og viljelyst. Vi forventer også, at du er mødestabil. Har du erfaring med at arbejde med mennesker og tidligere haft et arbejde med fokus på hygiejne, er det en fordel.

Yderligere forstår du vigtigheden af at overholde retningslinjer, procedurer og tavshedspligt, og at du til alle tider følger disse.

Herudover stiller vi krav om, at du:

  • agerer efter og følger Region Syddanmarks værdier i opgaven og mødet med samarbejdsparter og borgere
  • kan indgå i en professionel dialog med samarbejdsparter og borgere
  • har kørekort, minimum til kategori B
  • fremviser en straffeattest forenelig med jobbet og en ren børneattest.

Er du i besiddelse af et chaufførkort, er det ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig
At blive del af en virksomhed inden for en unik branche og et job med en samfundsmæssig vigtig opgave. Et tæt samarbejde med en masse engagerede og hjælpsomme kolleger. Du tilbydes løn efter gældende overenskomst – som udgangspunkt FOA-overenskomst for ufaglærte sundhedspersoner. Timelønnen er 130,66 kr./timen + arbejdstidsbestemte særydelser + pension.

Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning. I ansøgningsprocessen vil du blive spurgt om, hvilket arbejdssted du ønsker. Kun ansøgninger sendt via linket vil blive taget i betragtning.

Vi indkalder løbende til samtaler.

​Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling via mail på hr@ambulancesyd.dk. Vær dog opmærksom på, at vi grundet øget travlhed i denne periode, kan være nogle dage om at svare på din eventuelle henvendelse.

​Sådan søger du
Motiveret ansøgning sendes sammen med dit CV ved at bruge linket nedenfor.

Vedhæft venligst yderligere følgende:

  • Kopi eller billede af dit kørekort (for- og bagside)
  • Kopi eller billede af dit chaufførkort (for- og bagside), såfremt du er i besiddelse heraf (ikke et krav)

OBS!! Du behøver ikke vedhæfte udd. papirer med mindre, at du har en sundhedsfaglig uddannelse og kan i stedet i ansøgningen vedhæfte dit kørekort, når der efterspørges om uddannelsespapirer, da du ellers ikke kan komme videre i processen.

Om organisationen
Ambulance Syd er Region Syddanmarks egen ambulanceorganisation. Vi servicerer borgerne i Region Syddanmark med akut ambulancekørsel og patienttransport. Almindeligvis er vi ca. 720 medarbejdere, som sørger for at dette lykkes. Vi har hovedsæde i Odense, men er til stede på hele Fyn og i Sydvest- og Sønderjylland. Læs mere på vores hjemmeside www.ambulancesyd.dk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed