Ambitiøs Projektleder til SPÆNCOM – Hedehusene, Ålborg eller Kolding

2. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    2. august 2022
  • Udløbsdato
    27. september 2022


Job beskrivelse

Spæncom ønsker at styrke sit projektlederteam med en kompetent og udadvendt profil, der i det fulde projektforløb kan repræsentere Spæncom overfor kunderne og sikre gode relationer med alle nøgleinteressenter. Du vil deltage i kontraktforhandlinger og naturligvis få indflydelse på projektteamets organisering, idet dit ansvarsområde bliver overordnet projektstyring og -ledelse af større/komplekse projekter.

 AMBIZZION søger på vegne af Spæncom en kompetent og udadvendt Projektleder

Om Spæncom A/S

Spæncom A/S er en af Danmarks førende leverandører af beton-elementløsninger til alle former for byggerier og har sat standarden inden for dansk betonelementbyggeri i 75 år. Virksomheden er leverandør til alsidige opgaver, såsom kontordomiciler, etageboliger, kultur-byggerier, skoler, P-huse, stadioner, broer med mere. Spæncom beskæftiger knap 600 medarbejdere og omsætter i omegnen af 700 mio. kr. på 3 fabrikker i Danmark. Virksomheden er en del af Consolis Gruppen, der med fabrikker i mere end 20 lande er en førende europæisk producent af præfabrikerede betonprodukter.

Læs mere om Spæncom og Consolis: https://spaencom.dk og https://www.consolis.com

Well-built for well-being

Byggeriet gennemgår en radikal transformation, og Consolis har besluttet at være en bæredygtig leder på rejsen mod klimaneutrale betonbygninger. Spæncom sætter følgelig bæredygtigheden i centrum for derved at etablere bygninger og samfund, hvor mennesker kan bo, arbejde, mødes og trives – med minimal påvirkning af miljøet. Tjek https://spaencom.dk/baeredygtighed

Dine opgaver

Med udgangspunkt i jobbets overordnede ansvarsområde forventes du at kunne indgå proaktivt i en række koordinerende ledelsesopgaver – bl.a. følgende:

  • Deltage i tilbuds- og kontrakt-råd med projektchefen
  • Medvirke ved overordnet ressourceplanlægning
  • Identificere ydelser til levering af eksterne samarbejdspartnere og bidrage med input til leverandøraftaler til indkøb og afdelingsledelse
  • Foretage successiv evaluering af projekternes fremdrift og økonomi samt iværksætte korrigerende handlinger ved afvigelser
  • Bidrage aktivt til løbende procesoptimering
  • Deltage i onboarding og den faglige udvikling af kolleger

Med reference til projektchefen vil du indgå i et velfungerende projektlederteam, hvor du vil få 9 kompetente kolleger.

Dine færdigheder

Du forventes at have 5 -10 års relevant erfaring fra et tilsvarende job i byggeriet. Du har utvivlsomt solid indsigt i kontraktuelle forhold i relation til byggeri – herunder AB 18 / AB 92. Din teoretiske base er givetvis bygningsingeniør eller -konstruktør – gerne med et praktisk udgangspunkt. Gennem dig liv har du udviklet evner i og viden om uformel ledelse samt professionel konflikthåndtering.

Din person

Som Projektleder hos Spæncom er du naturligt udadvendt, handlingsorienteret og udstyret med et højt drive. Du er holdspiller og bidrager aktivt til produktivitet og trivsel i virksomheden. Og som kollega er fleksibilitet og hjælpsomhed naturlige elementer – ligesom energi og godt humør.

Din arbejdsstil præges af struktur og overblik – men uden at tabe blikket for detaljerne. En målrettet og præcis kommunikation i både skrift og tale ligger naturligt for dig. Naturlig pondus samt ansvarsfølelse og motiverede tilgang til samarbejdspartnere er ligeledes vigtige karaktertræk for at lykkes i rollen.

Spæncom tilbyder dig

Et spændende og varieret job i et dynamisk og uformelt miljø, hvor humør og arbejdsglæde er i centrum samtidig med fokus på opgaverne. Din dagligdag vil bringe dig rundt til kollegerne på Spæncoms 4 lokationer i Danmark samt til spændende og udfordrende byggeprojekter i hele landet. Dit geografiske udgangspunkt kan være den af Spæncoms lokationer – Hedehusene, Aalborg eller Kolding – som passer bedst ift. din bopæl.

Løn efter kvalifikationer på konkurrencedygtigt niveau. Obligatorisk pensionsordning og sundhedsforsikring indgår i den samlede lønpakke.

Interesseret?

Send motiveret ansøgning og CV til AMBIZZION via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kim Rune Larsen, mobil 2010 5858

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed