Aktiv og selvstændig kvinde på 37 år søger ny hjælper

Joboversigt

  • Udsendt dato
    23. september 2022
  • Udløbsdato
    15. november 2022


Job beskrivelse

Jobbeskrivelse: Aktiv og selvstændig kvinde på 37 år søger ny hjælper 

Kan du se dig selv i nedenstående, er det måske noget for dig. 

Jeg søger en ny hjælper til 4-6 vagter om mdr. på gennemsnitlig 12 timer. Hverdage fra kl. 7.30-21 og weekend 8.30-18.30
Du skal dog være indstillet på længere vagter efter aftale. Der er mulighed for ekstra vagter ved ferie og sygdom. 

Nogle dage vil du have meget tid for dig selv, mens du andre dage vil skulle være på i mange timer, og det er vigtigt du er indstillet på begge dele. Vi holder vagtmøde hver 6.-8. uge, hvor du selv er med til at planlægge dine vagter. 

Jeg har CP (Cerebral parese), og sidder i manuel kørestol. Derfor har jeg bl.a. behov for hjælp til lettere personlig pleje, huslige opgaver og ledsagelse ud af huset. Jeg har en kassebil, som benyttes i løbet af vagten, men jeg kan ikke selv køre bil, så kørekort er krav. Jeg bor 700 m. fra stationen så egen bil er ikke nødvendig, dog er det vigtigt for mig, at du er helt tryg ved at køre bil, både i og uden for byen. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores lille hund i eget hus. Jeg er fleksibel, nem at omgåes, humoristisk og kreativ. Jeg elsker madlavning og bruger meget tid med venner og familie. Til daglig arbejder jeg som socialrådgiver og herudover bruger jeg også tid på træning og frivilligt arbejde. 

Det er alt afgørende for mig at kemien passer, og at vi begge er gode til at kommunikere. Herudover forventer jeg af dig, at du: 

Bor i hovedstadsområdet 
Har kørekort, og er fortrolig med at køre bil 
Er stabil 
Er fleksibel og omstilligsparat 
Er mellem 30 og 50 år
Er Ikke-ryger 
Kan tåle hunde 
Er empatisk og har god situationsfornemmelse 
kan lide at lave mad 
Har humoristisk sans og et godt humør. 
Er interreseret i en længerevarende ansættelse. min 1 år
Kan tale dansk 

Jeg tilbyder bl.a. 

Et fleksibelt job 
Et godt arbejdsmiljø 
Søde kollegaer 
Erfaren arbejdsleder

Lyder det som noget for dig, så send en mail til : persieand@gmail.com

Håber at høre fra dig
Mvh. Pernille

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed