Aftensygeplejerske til Gladsaxe hjemmesygepleje

Joboversigt

  • Udsendt dato
    5. august 2022
  • Udløbsdato
    28. august 2022


Job beskrivelse

Genopslag

Vi vil gerne byde en ny aftensygeplejerske velkommen i vores aftenvagtteam. Vi søger derfor en erfaren sygeplejerske, der trives med at løse opgaver selvstændigt om aftenen, hvor I typisk er to i vagt. I har et tæt samarbejde med hjemmeplejen, vores tværkommunale akutteam og 1813. Du vil blive ansat ind i en gruppe på ca. 30 hjemmesygeplejersker. Vi er en ambitiøs og lattermild gruppe af sygeplejersker med mange forskellige faglige specialer. Her skal man ikke være god til det hele selv. Vi løfter i flok, og deler vores faglige kompetencer med hinanden.

Hovedopgaverne som sygeplejerske i aftenvagten kan beskrives som

  • Faste og akutte forløb
  • Palliation
  • Instrumentel sygepleje
  • Medicinudlevering i særlige situationer
  • Rådgivning og vejledning
  • Rettidig indsats, opfølgning og koordinering
  • Forebygge indlæggelser
  • Skabe tryghed.

Hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune har mange og kvalificerede social- og sundhedsassistenter ansat, der varetager alle stabile og ikke-komplekse sygeplejerskeopgaver fx insulingivning og blodsukkermåling, øjendrypning, sondeernæring, anlæggelse, skylning og pleje af kvindekatetre, stabile medicindispenseringer. Det efterlader de mere komplicerede opgaver til sygeplejerskerne; herunder mange palliationsforløb, parenteral ernæring, IV-behandling, kompliceret sårpleje, koordinering og opfølgning mv. Vi oplever, at der er tid til at yde omsorg i arbejdet.

Vi forventer, at du

  • Har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske og har erfaring i håndteringen af borgere med komplekse og omskiftelige problemstillinger
  • Har erfaring med intravenøs behandling, anlæggelse og pleje af kateter, parenteral ernæringsterapi m.m.
  • Anvender og har erfaring med brugen af IT. Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter iPad
  • Kan dokumentere og følge systematisk op på igangsatte indsatser
  • Har kørekort.

Vi tilbyder

  • Introduktionsprogram, der alt efter erfaring og behov tilpasses dig, bl.a. undervisning i Nexus, introdage til hjemmesygeplejen, til kommunen og til aftenvagten
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor du bliver udfordret i dit arbejde med den komplekse sygepleje
  • Mulighed for indflydelse på eget arbejde i samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed og humor højt
  • Mulighed for deltagelse i videndeling på ugentlig basis.

Løn
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR samt principperne i Ny Løn.

Vi arbejder ud fra et fast 8 ugers rul. Vi er gode til at bytte internt.
Stillingen er på 30 timer.
Arbejdstiden er fra 15:30 til 23:30.

Stillingen er til besættelse snarest.

Kørekort er en forudsætning.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte daglig leder, Charlotte Holm, for yderligere oplysninger på telefon 30 36 57 59.

Ansøgningsfrist
28. august kl. 23.59 – Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed