Administrativ medarbejder søges til det Administrative Fællesskab Stranden-Risskov

Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    21. august 2022


Job beskrivelse

Om jobbet:

Det administrative fællesskab, som omfatter Strandskolen, Strandens Dagtilbud, Risskov Skole og Risskov Dagtilbud søger en dygtig administrativ medarbejder.

Vi tilbyder:

  • En fantastisk arbejdsplads med gode kollegaer og en masse skønne børn
  • En afvekslende arbejdsdag både på en skole og i et administrativt fællesskab, hvor tingene fungerer og spiller
  • Vi er et ambitiøst og samtidig uformelt arbejdsfællesskab, så der er gode muligheder for udvikling både personligt og fagligt

Din fysiske placering vil blive på Risskov Skole sammen med 5 andre administrative medarbejdere, ligesom du også vil komme til at arbejde tæt sammen med de 3 administrative medarbejdere, der i dag sidder på Strandskolen. Vi understøtter dagtilbuddet samt skolerne i forhold til økonomi, elev- og personaleadministration.

Din profil:

Vi forventer, at du har et godt overblik og kan arbejde med detaljer, når dette kræves. Det vil være et godt fundament for at varetage opgaverne hvis du er erfaren kontorassistent eller hvis du har erfaring som administrationsbachelor.

Du skal være god til at samarbejde og kommunikere med øvrige kollegaer, for at I sammen kan finde de bedste løsninger. Dine primære opgaveområder vil være for dagtilbuddet, hvorfor dine daglige kontakter foruden os i det administrative fællesskab, vil blive 8-10 pædagogiske ledere, dagtilbudslederen samt kolleger i Børn og Unge.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, og samtidig skal du kunne involvere andre, når der er behov for det.

Derfor skal du vælge os:

Vores kendetegn er, at vi leverer kvalificerede opgaveløsning indenfor økonomi og bogholderi, løn- og personaleadministration, børne- og elevadministration, indkøb, IT og kommunikation samt teknisk og administrativ understøttelse af skole og dagtilbud.

Jobindholdet vil være:

Økonomi

  • Bilagsbehandling herunder betalingsplaner
  • Opfølgning og klargøring af budgetopfølgning (NEM økonomi) inkl. refusioner for hhv. sygdom, barsel og PA-elever
  • Opfølgning i pladsudnyttelsen samt indskrivning af børn i budgetopfølgningsværktøjet.

Administration

  • Ansættelser og lønindplaceringer, bestilling af børne-og straffeattester, indberetning af timer og sygdom herunder langtidssygemeldinger
  • Barselssager
  • Være superbruger i GO (arkiveringssystem)
  • Arbejdsskader
  • Servicemindede ad hoc-opgaver

Opgaveporteføljen og dagligdagen udvikler sig hele tiden og der er justeringer i forhold til, at der løbende sker automatiseringer, systemændringer m.m.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest samt en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter Behnk på telefon 2980 0751.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21 August 2022
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 34. Evt. 2. samtale finder sted i uge 35.

Om os
Du kommer til at arbejde i et dynamisk, professionelt og livgivende miljø i en god bevægelse, og som stiller store krav til alle.

Vi forsøger ved at være serviceorienterede, fleksible og imødekommende at skabe bedst mulige rammer for børn/elever, og vi gør os meget umage for, at ledere og det pædagogiske personale kan koncentrere sig om det de er bedst til, nemlig pædagogiske opgaver.

Vores gode samarbejde med ledelse og kolleger er medvirkende til, at vi er en stærk del af fællesskabet og de mange gode sociale arrangementer på skolen.

Det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi værdsætter derfor og bidrager alle til en uformel – men ordentlig – omgangstone, men også et forpligtende samarbejde, hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed