Administrativ kontoruddannet konsulent fuld tid, Informatik og Patientservice, Administrativ Stab, Sjællands Universitetshospital Køge

3. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    24. august 2022


Job beskrivelse

Administrativ kontoruddannet konsulent søges til ESDH, klage- og erstatningssager, rejsefunktion og andre administrative opgaver

Har du lyst til at være en del af et kompetent team på en spændende arbejdsplads, hvor vi bidrager med høj administrativ faglighed og professionel, patientfokuseret og kliniknær service?

Jobbet

Den ledige stilling er placeret i Informatik og Patientservice, der er en af de otte enheder i Staben. Vi har ansvaret for sygehusets administrative patientservice og sundhedsjuridisk rådgivning, herunder patientklager og erstatningssager, ESDH/administrativ journal ('Get Organized'), dagsordener til og referater fra Sygehusledelsens møder, rejsefunktion o.m.a. Herudover er enheden ansvarlig for koordination, anvendelse, optimering og implementering inden for IT og digitalisering.

Du bliver en del af en stor administrativ stab med dygtige kollegaer og et bredt, velfungerende samarbejde på tværs. Staben er en vigtig del af sygehuset. Vi sikrer den administrative faglighed i administrationen af sygehuset, og bidrager til realisering af sygehusets drift og udvikling. Det gør vi i tæt samspil med blandt andet de kliniske afdelinger, Sygehusledelsen og Regionshuset i Sorø.

Som medarbejder i Staben gør du en forskel ved at bringe din viden og kunnen i spil, og du får samtidig rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, blandt andet via samarbejde med de mange forskellige fagligheder i staben og på sygehuset. Som arbejdsplads lægger vi vægt på trivsel og arbejdsmiljø. Du vil opleve inddragelse, åbenhed og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, og fokus på at skabe fælles rum til socialt samvær og faglige arrangementer også i en travl hverdag.

Du vil som konsulent i patientservice – og i samarbejde med de øvrige tre konsulenter i teamet og vores sundhedsjurist – være ansvarlig for en række vigtige serviceopgaver over for hospitalets patienter, medarbejdere og afdelinger samt Sygehusledelsen, Staben og andre samarbejdspartnere. Opgaverne omfatter blandt andet

  • Sager fra Styrelsen for Patientklager

  • Sager fra Patienterstatningen

  • Hospitalsklager direkte fra patienter og pårørende

  • Hospitalets officielle hovedpostkasse

  • Journalisering af indkommende post

  • Generering af dagsorden og referat fra Sygehusledelsens møder

  • Rejsefunktion for hele hospitalet (bestilling af fly og hotel mm)

  • Forsikringssager

  • Anmodninger om aktindsigt i patientjournaler

  • ESDH-Superbruger og support af slutbrugere

  • Undervisning i 'Get Organized' samt lokale arbejdsgange

  • Intern indkøbsfunktion for Staben

  • Håndtering af brevstemmeindsamling ved valg

Vi forestiller os at du

  • Er kontoruddannet eller har tilsvarende administrativ uddannelse, fx Administrationsøkonom

  • Har praktisk erfaring med (dele af) opgaveområdet

  • Har et positivt og engageret ”drive”, og bidrager aktivt til fællesskabet

  • Er serviceminded og bidrager til vores servicekultur i forhold til patienter, afdelinger, kolleger m.fl.

  • Trives med at skulle overholde mange deadlines og en til tider meget travl arbejdsdag

  • Gerne vil indgå i et team, der både deles om fælles opgaver i et fast ”rul” og samtidig har egne opgaver.

  • Kan lide at arbejde struktureret, og har overblik

  • Er indstillet på at skulle løse både små og store opgaver

Vi tilbyder dig en arbejdsplads

  • Som giver dig mulighed for at gøre en forskel for patienter og kolleger, og samtidig udvikle dine kompetencer

  • Hvor du vil få dygtige og engagerede kollegaer

  • Der er præget af en uformel omgangstone

  • Med flex-ordning.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger tæt på Ølby Station.

Stillingen ønskes besat per 1. oktober 2022 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte chef for Informatik og Patientservice Anne-Lotte Fritzel, 47 32 11 02, hvis du vil høre mere om stillingen.

Samtaler: 29. august 2022.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed