Administrativ faglig koordinator med faglig ledelse på økonomiområdet til Borgerskolen

3. august 2022

Joboversigt

  • Udsendt dato
    3. august 2022
  • Udløbsdato
    19. august 2022


Job beskrivelse

Her får du jobbet, hvor du står i spidsen for skolens økonomistyring, budgetlægning og den almindelige drift af et skoleår, herunder koordinering af sekretariatets opgaver.

Dine primære opgaver bliver:

  • Faglige styring og ledelse af skolens økonomi: budgetlægning, konsekvensberegning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, anvisning og bogføring mv.
  • Enkelte administrative opgaveområde, som oprettelse af nye personaler i Personaleweb
  • I samarbejde med skolens ledelse håndterer du dele af vikardækningen
  • Koordinere sekretariatets opgaver

Du ansættes under titlen sekretariatsleder, men varetager udelukkende faglig ledelse indenfor økonomiområdet samt har ansvar for at koordinere teamets faste opgaver samt de ad hoc-opgaver, der løbende kommer ind fra forvaltningen, skolens ledelse, skolebestyrelsen m.fl.

Sekretariatet er hjertet i Borgerskolen og skolens daglige omdrejningspunkt. Det er dagligt besøgt af elever og lærere, som påskønner samarbejdet. Der er altid god stemning og godt humør i sekretariatet samt fokus på at skabe tid til ro og prioritere fordybelse.

Du indgår i et tæt samarbejde med skolernes ledelsesteam, hvor du er solid sparringspartner og bringer din faglighed i spil. Du er bindeled mellem administrationen og skolens ledelse. Sammen skaber I et professionelt samarbejde om drift og udvikling af Borgerskolen.

Du har fast økonomimøder med skolelederen og enkelte afdelingsledere, og du deltager med administrationsteamet og hele skoleledelsen i faste ugemøder, hvor stort og småt vendes og fastlægges.

Sekretariatet består af sekretariatslederen og 2 medarbejdere, som har et godt og givtigt samarbejde, taget stort ansvar og arbejder selvstændigt med opgaverne. Det er et fagligt dygtigt sekretariat, og den daglige drift og administration af skolen kører rigtig godt.

Borgerskolen er en veldrevet skole med godt styr på økonomien. Du vil opleve glade børn, interesserede forældre samt engagerede og kompetente medarbejdere og ledere, der har det rigtig godt sammen.

Jobbet er for dig, der:

  • Arbejder struktureret
  • har et godt administrativt overblik.
  • Kommunikerer godt med forskellige mennesker
  • Har erfaring indenfor økonomi
  • Trives godt i rollen som faglig leder
  • Kan lide at være på en skole og har lyst til at være en del af skolernes hverdag

Vi lægger vægt på at du har erfaring med:

  • Excel
  • Silkeborg data
  • Prisme

Borgerskolen rummer knapt 800 skønne børn og ca. 140 ansatte. Skolen ligger i gåafstand fra Taastrup station og med bus lige udenfor døren.
Der er ikke personaleledelse i jobbet.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på fuld tid og med ansættelse pr. 1. oktober 2022 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt principper om ny løn. I
forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samen straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist den 19. august.
Samtaler afholdes i uge 34

Vil vide vide mere om jobbet, så send en sms til skoleleder Anja på 24 91 97 47, så giver Anja dig et kald tilbage. Du er også velkommen til at sende en mail: AnjaMoel@htk.dk

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed