Joboversigt
-
Udsendt dato14. september 2023
-
-
Udløbsdato29. september 2023
-
KarriereniveauAlm. fastansættelse
Job beskrivelse
Brænder du for at blive en del af et stærkt læringsfællesskab, der har fokus på faglig fordybelse og samarbejde – så kan du blive vores nye kollega.
Vi søger en lærer til dansk og engelsk på 3. og 6. årgang. Du vil i samarbejde med matematiklærerne være klasselærer for klasserne.
På 6. årgang er der tre klasser, hvor samarbejde på tværs vægtes højt. I år afprøver vi udeskole for 6. årgang hver onsdag, hvor det praksisfaglige er en naturlig del af udeskoledagene.
Derudover indgår 5. og 6. årgang i storteamsamarbejde med teammøder og fælles forberedelse ugentligt.
Vores værdier på skolen er båret af en omsorgsfuld kultur med tillid og samarbejde. En dagligdag med fokus på, at alle elever afslutter folkeskolen og er klar til at blive aktive samfundsborgere.
Vi tilbyder
- et dediceret positivt og humoristisk lærerkollegie
- konstruktive arbejdsfællesskaber
- en skole med mange fælles tiltag og traditioner
- gode muligheder for udvikling
Vi forventer, at du
- er motiveret og ambitiøs på egne og elevernes vegne
- har et anerkendende børnesyn og ser muligheder hos eleverne
- er en stærk klasseleder
- kan danne positive relationer med både børn, forældre og kolleger
Om os
Ålholm Skole, som ligger i det nordvestlige hjørne af Valby, har ca. 660 elever fra 0.-9. klasse. Skolen rummer desuden KKFO’en (Københavns Kommunes Fritidsordning) Akeleje, som huser skolens børn fra 0.-3. klassetrin. Skolen er opdelt i en grundskole fra 0.-6. klassetrin og en udskoling 7.-9. klassetrin.
På skolen har alle klasser lokale ud til vores store aula, som helt naturligt er omdrejningspunkt for aktiviteter og samlinger. Udskolingen er både en del af det store fællesskab her og samtidig også sin egen lille skole i den store skole.
Tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord for vores arbejde med eleverne. Ålholm Skole er en skole med mange traditioner og anderledes begivenheder, som både skole og hjem er sammen om. Vi bruger i udstrakt grad vores placering i byen til at bedrive åben skole og benytte byens mange undervisnings- og kulturtilbud.
Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden aalholmskole (aula.dk).
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et fuldtids barselsvikariat fra den 23. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter. Barselsvikariatet løber frem til den 29. marts 2024.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Du er meget velkommen til at henvende dig til konstitueret souschef Rikke Maach Haüser Petersen på 2514 4232 eller konstitueret skoleleder Hedda Gravesen på 2167 5831.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 29. september 2023
Vi afholder løbende samtaler.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.