Joboversigt

  • Udsendt dato
    6. august 2022
  • Udløbsdato
    24. august 2022


Job beskrivelse

Møllebakkeskolen søger to nye lærere på fuld tid til opstart d. 1/9-22 eller snarest derefter, da to af vores dygtige medarbejdere har valgt at arbejde i det private.

 

Møllebakkeskolen er en mindre folkeskole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole – oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte.

Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med god tilgængelighed med offentlig transport. Vi huser i hverdagen ca. 220 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 80 er tilknyttet skolens SFO.

Derudover rummer Møllebakkeskolen også Møllehuset, som er et mindre skolebehandlingstilbud, for 6 elever i 0.-5. klasse. Vi er til dagligt 36 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

På Møllebakkeskolen er der fokus på fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi tænker skole og måden vi er sammen på – både i mødet med vores elever, forældre og hinanden. Rundt om skolen er en alsidig natur med masser af muligheder af inddragelse i hverdagen.

På Møllebakkeskolen vægtes det kollegiale nærvær og tætte sparring, som en naturlig del af dagligdagen i et professionelt fællesskab og samarbejde. Hverdagen bærer præg af åbenhed, fællesskab og engagement på elevernes og egne vegne.

Skolen har en aktiv nyvalgt bestyrelse, som viser oprigtigt nysgerrighed og mod ift. at udfordre skolens rammer og ambitioner, sammen med skolens medarbejdere og øvrige forældre.

Stillingens nøgleopgaver:
I dette skoleår 2022/2023, som i grunden allerede var planlagt, mangler vi to medarbejdere der kan byde ind på opgaver såsom håndværk & design og matematik i indskolingen. Vi er fleksible ift. hvordan vi sammen kan finde relevante undervisningsopgaver og der kan være flere muligheder, såsom idræt, engelsk i indskolingen, billedkunst, natur & teknologi.

Derudover vil der være PLF timer – formentlig tilknyttet begge skemaer, hvor man er to undervisere sammen i praksis og der arbejdes på fælles planlægning, gennemførelse og evaluering.

Hvis du kun kan se dig selv varetage dele af vores ønsker, nu og eller sigt, så hører vi også gerne fra dig i håb om, at vi måske kan finde gode løsninger sammen med din profil.

 

 

Personlige kompetencer:

Vi forventer at du som menneske er åben og imødekommende, har overblik og situationsfornemmelse. Du har en god klasserumsledelse og hviler i dig selv. Måske er du erfaren, måske du er uden mange erfaringer i lærergerningen.

Du er er loyal og initiativrig, viser engagement, er fleksibel, møder eleverne anerkendende, ser muligheder frem for begrænsninger og er innovativ i din måde at arbejde på.

 

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet lærer eller godt på vej
  • Har god klasserumsledelse
  • Er fagligt stærkt velfunderet inden for dine fag
  • Har mod på udfordringer – faglige såvel som personlige

Hvis du vil høre mere om stillingen og/eller aftale et besøg på skolen, så kontakt skoleleder Lene Kronow på tlf. 25180160 eller mellemleder Charlotte Ruder Fornitz på tlf. 25181882.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 24. august 2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 29. august 2022 fra kl. 14.30

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på workscout.dk.

Beliggenhed